Historien bag BRAGE
Foreningen
Kammermusikforeningen BRAGE, der er en af Danmarks ældste musikforeninger, blev oprettet som "Randers Musikforening" i 1852 og kunne endda se tilbage på en forgænger fra 1833 ved navn "Den musicalske Forening". Navnet BRAGE, som betegner skjaldekunstens gud i nordisk mytologi, fik foreningen først i 1865, da den gik sammen med en foredragsforening.
I de første år var de optrædende lokale kræfter, der sang og spillede eller læste op for hinanden, og tit endte aftenen med en svingom. Der blev også opført lystspil af og til, men efter nogle år måtte både de og foredragene vige for musikken. I årtier kunne man ikke bare melde sig ind, men skulle først godkendes af bestyrelsen.
Eget kor og orkester
Foreningen havde i starten eget orkester og kor, som fremførte ouverturer eller korsatser fra populære operaer, f.eks. Kuhlaus "Elverhøj", Donizettis "Regimentets datter", Mozarts "Tryllefløjten" eller Rossinis "Den tyvagtige skade". Duetter og arier for solosang kunne man også klare, og dygtige pianister blandt byens damer spillede sonater, 4-hændigt eller akkompagnerede stryger-, sang- eller blæsersolister. Den lærde skoles rektor spillede violin, Sct. Mortens kirkes organist var en fin klarinettist, som havde været medlem af Det kongelige Kapel, og fra Randersdragonerne kom både blæsere og sangere. Både blandt de aktive medlemmer og blandt publikum var handlende og håndværkere rigt repræsenteret, men i det hele taget kunne folk af forskellig stand her være sammen om en fælles interesse. Byens dengang ret store jødiske befolkningsdel gjorde sig også gældende på en yderst positiv måde.
Koncertprogram fra 1852
Gæster udefra
Efter midten af 1860'erne var der også begyndt at kommer gæster udefra, og BRAGE's publikum lærte en række fremragende musikere og sangere at kende. Et morsomt element var, at lokale tit optrådte ved samme koncert som tilrejsende, til tider også indgik i sammenspil med dem. Således blev den strålende belgiske violinist Eugène Ysaye i 1885 akkompagneret af den 15-årige Randerspige Elise Berg, og han var begejstret for hendes spil. Gennem årtier var hun, senere som Elise Abildgaard, et stort aktiv for musikforeningen. Elises far, den jødiske købmand Balthazer Berg, indgik med sin violin flere gange i triospil med musikere fra Det kongelige Kapel. Det var også kækt af en lokal sangerinde, Louise Lassen (gift med den kendte Randerslæge dr. Lassen, som forærede Randers Doktorparken), at hun i 1890 sang ved en koncert med tidens førende strygekvartet Gewandhauskvartetten.
Nina og Edvard Grieg ved flygelet
Besøg af Grieg og hustru
Den norske komponist Edvard Grieg og hans danskfødte hustru Nina præsenterede i 1886 publikum for et udvalg af Griegs klavermusik og sange. En anden norsk pianist, Edmund Neupert, som Grieg havde tilegnet sin klaverkoncert, havde Randersborgerne hørt i 1870. Den tjekkiske cellovirtuos David Popper, som spillede i BRAGE i 1881, fik et fyrsteligt honorar: 700 kr., mere end en faglært arbejder - med sin dagløn på 1 1/2 - 2 kr. kunne tjene på et år. I 1899 spillede tidens berømteste violinistinde lady Hallé i BRAGE. Hendes bror, cellisten Franz Neruda, slog sig ned i Danmark som solocellist i Det kongelige Kapel og besøgte med Nerudakvartetten mange gange musikforeningen.
Mange fine musikere
Mange fine sangere har stået på scenen i Randers, f.eks. den første "Bess" i "Porgy og Bess", Anne Brown, den tyske kammersangerinde Emmi Leisner, Else Brems, Aksel Schiøtz, Kim Borg og Bo Boje Skovhus. En stor del af Danmarks bedste instrumentalister har passeret revy i BRAGE, bl.a. Emil Telmányi, France Ellegaard, Wandy Tworek, Erling Bløndal Bengtsson, Michala Petri, Amalie Malling og Nikolaj Znaider.
Man har kunnet høre både danske ensembler som Københavns strygekvartet, Den danske blæserkvintet og Kontrakvartetten og - af udenlandske - f.eks. Amadeuskvartetten, Altenbergtrioen og Orpheuskvartetten. De klaverinteresserede har haft særlig gode muligheder i de senere år med besøg af Vladimir Ashkenazy, Sergei Terentiev, Emanuel Ax og de gnistrende franske søstre Katia og Marielle Labèque.
Den Danske Blæserkvintet spillede ved Brages jubilæumskoncert 2002
Mange mødesteder
BRAGE's koncerter har haft til huse i mange forskellige lokaler. De første årtier samledes man i "Harmonien" i Østergade, som siden sin opførelse først i 1800-tallet var et populært mødested. Da Håndværkerforeningen i 1876 byggede sit domicil i Vestergade (nr.15, nu Fritidscenter), var Håndværkerforeningens store sal i de næste 70 år rammen om de mange musikalske oplevelser.
Fra 1936 benyttede man teatersalen i Harmonien, en smuk nybygning fra 1904, men efter at huset var blevet sprængt i luften i februar 1945 af den tyskvenlige Peter-gruppe, overgik BRAGE i nogle år til forsamlingshuset Jyllands festsal. Fra 1949 forlagde man afvekslende sit virke til Randers Statsskoles festsal og Håndværkerforeningen. I 1981 overgik man til Randers Kunstmuseum, hvor pauserne bød på en ekstra nydelse i form af museets udstillinger.
Siden 1990 har koncerterne for det meste været afholdt på Værket i Randers, det tidligere elektricitetsværk i Randers. Det var da lige blevet omdannet til hjemsted for musik og teater, og her overtraf både akustikken og faciliteterne for musikerne alle de tidligere koncertlokaliteter.
De to store stenkugler, der står på hver sin side af indgangen til Værket, stammer fra Randers Teater og danner således et bindeled til kulturlivet i det gamle Randers.
Læge, Otto Lassen (1892-1915)
Formænd og jubilæer
Blandt BRAGE's mest markante formænd kan nævnes købmand Balthazer Berg (1862-92), læge Otto Lassen (1892-1915), organist og lærer Niels Andersen (1928-45) og Randers statsskoles rektor Aksel Biering Prip (1945-71). Ved 50-års jubilæet i 1902 kunne man med glæde se tilbage på en stor fremgang i publikumstilstrømning. Begivenheden fejredes med både koncert, stor supé og bal.
I 1930'erne plagedes bestyrelsen af mange bekymringer om foreningens økonomiske situation, men hvor de fleste af Danmarks musikforeninger simpelthen opløstes, kæmpede BRAGE's indsjæle sig igennem krisen, og under besættelsen 1940-45 steg medlemstallet til nye højder.
Omkring 1950 var bekymringerne tilbage, men en tale i 1971 af formanden direktør Poul Lorentzen (1971-80) viser de skiftende bestyrelsers holdning: "De har aldrig mistet modet, og det vil den nuværende bestyrelse heller ikke.”
Opsving efter 1980
Under dirigenten Lavard Friisholms formandstid (1980-85) oplevede BRAGE et opsving, og efter overgangen til Værket i 1990, hvorunder formanden lærer Børge Mørk (1989-2004) trak et stort læs, kunne man igen notere fornyet interesse. Det mærkelige er, at man ved alene at se på koncertprogrammerne ikke kan sige med sikkerhed, i hvilke sæsoner bestyrelserne har følt sig mere eller mindre økonomisk presset. Der har ikke været nogen sæson uden fine præstationer.