Tilmeld nyhedsbrev

Gade-legatets unge talenter

Søndag den 3. oktober 2021 kl. 15.00. Værkets koncertsal


Jacob Gades Legat har i de senere år, ud over de store priser på 100.000 kr., uddelt en række mindre priser til unge talenter i aldersgruppen 10-18 år. Gade-legatet ønsker også at støtte de unge talenters musikalske udvikling bl.a. i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Musikforeninger.
Ved BRAGE-koncerten spiller otte af disse unge på klaver, violin, klarinet og basun et kammermusikprogram med værker af bl.a. Ravel, Liszt og Chopin. De slutter selvfølgelig med Gades berømte ”Tango Jalousie”.


Anbefaling

Publikum kan glæde sig til koncerten den 3. oktober. BRAGE har lige modtaget denne anbefaling fra formand Claus Levinsen fra foreningen Hillerød Musik & Teater:

 

"Så har vi skudt vores sæson i gang her i Hillerød i søndags med en fuldstændig fantastisk koncert. Vi havde inviteret 8 meget unge og fantastisk dygtige musikere til at vise deres talent. Det blev til en 2½ times koncert med fortrinsvis kortere stykker for diverse instrumentsammensætninger. Vores publikum var vilde med de unge og oplevelsen, og der var stående ovationer efter en forrygende A. Zapolski-udgave af Tango Jalousie. Kan anbefales hermed."

 

Bestil billetter på Værket tlf 89 13 51 10 Online køb: Værket

Gå tilbage Tilbage